NYT FRA PINDEN.


30.04.12

Er gæst d. 2. maj i "Historier på Krudttønden" med Gravers Graversen & Henrik Strube. Skøn storytelling på altså Krudttønden i Kbh. Se mere på www.krudttonden.dk

 

19.04.2012

Herlig aften på Tivoli Teatret! Vi morede os gevaldigt, og herfra skal derfor lyde en tak til det underskønne publikum...!

 

03.03.21

Albummet "Jan Svarrer, live i Tivoli" er faktisk nu eeendelig på trapperne.

Tracklisten ser ud som følger:

 

1. Kommunikation

2. Åh baby hvad med os to

3. Sangen til forholdet

4. Intermezzo 1

5. Askebæger

6. Jazz’n’poetry

7. På kantstenen

8. Termometerblues

9. Driving John Cleese

10. Noget for de ældre

11. Smil til mig, pigelil/Ibrahim

12. Bjørneskindstæppet

13. Suk

14. Intermezzo 2

15. Dyr der begår selvmord

16. Snudebille Vaudeville

17. Du ved min elskede (Ikea)

18. Jeg er en lille nissepige

19. Åh lille skat 

 

 

28.11.11

Det kommende cover til det kommende album. Meget fin foto og grafik af henholdsvis Peter Winding og René Vase. ->

 

17.11.11

Aftenens gæst i Tropehandlen på Tobakken i Esbjerg d. 6 dec. er skuespiller og teatersportsekvilibrist Christian Damsgaard. Og der skal naturligvis fremføres teatersport, hvilket undertegnede ikke kan hitte ud af og det er der så megen sjov med. Showkoret synger julesange og aftenens gæstemusiker er Kristian Fogh bag klaveret.

 

17.10.11

Live-albummet fra Tivoli Teatret er så småt på trapperne. Jeg håber på at få det tilgængeligt herpå siden inden jul ellers bliver det i det nye år. Så er man ude efter Jeg Er En Lille Nissepige, Dyr Der Begår Selvmord, Ikea-sangen og andre sjove livenumre, jamen så er det bare at afvente sagens gang, så kan de på et tidspunkt erhverves lige her. Tilmeld dig evt. mailinglisten, så vil du få besked. Send en mail hvis du har spørgsmål.

 

06.10.11

Jeg er blevet Friend af YouMe Shopping: Med YouMeShopping kan du tage på shoppetur online, mens du gør en god gerning. Hver uge finder du masser af tilbud på eksklusive varer og hver gang du køber noget, støtter du automatisk velgørenhed. Læs mere på www.youmeshopping.dk

 

27-09-11

Det går forrygende med vores rock'n'comedy - Og vi fortsætter, MekPek, Svarrer og Stenholm på Paletten i Viborg på lørdag 1/10 kl. 21.

 

23.09.11

Der er rock'n'comedy med MekPek & Svarrer + Stenholm på sydende hammond på Kulturministeriet i Ebeltoft iaften kl. 21, og i Tivoli i Kbh. lør/søn 24/9-25/9 kl. 17 og 19.

 

19.09.11

Gordon Kennedy er gæst i Svarrer's Tropehandel i morgen d. 20 på Tobakken i Esbjerg i morgen. Det bliver hylt..!

 

05.09.2011

Sebastian Dorset og jeg indtager scenen på Huset I Magstræde i Kbh. i aften 5/9 kl. 21 med skønsom blanding af satire, musik og komik.

 

26.08.2011

Her lige programmet for Café Hack i Århus under Århus Festuge/Zulu Comedy Festival: 30/8: Sebastian Dorset og jeg i et forsvar for at mænd med briller også kan være sexet, 31/8: MekPek, Rasmus Stenholm og jeg i Rcok'n'comedy, og 1/9 mig solo. Billetter fås her www.billetlugen.dk.

 

08.08.2011

Jeg spiller solo på Endelave Kro på fredag d. 12 aug. kl 21. Glæder mig! Og var på Brundby Hotel med Kristian Fogh på klaver. Det var en munter aften, tak til et glad publikum.

 

05.07.11

Nye livefoto's fra showet i Tivoli Teatret plus MonkeyClass sidste år er (laaangtomlænge) lagt ind. De er taget af henholdvis Peter Winding og Thomas Knoob og er rigtig fine!

 

05.07.2011

Hjemme igen fra en herlig, men liidt våd Tunø Festival.

 

30.05.2011

Undertegnede spiller solo på Endelave Kro (hyggelig kro på hyggelig ø) fredag d. 12 august :)

 

30.05.2011

13 juni er jeg at finde solo og på slap line i Musikgalleriet og til Sommersang i Mariehaven, altssammen hos Helge Engelbrecht i Ansager. Det ser jeg frem til. Se mere her

 

04.05.2011

Blev forleden portrætteret i Weekendavisen af Inger Holst, der overværede showet i Tivoli. Det var en meget velskreven og fin artikel og sådan ret pr-mæssigt skal der da herfra citeres, at publikum ligefrem"Publikum hikker, sprutter, stønner og pudser næse af grin" (Weekendavisen 2011). Jojo..:)

 

03.05.2011

Onsdag d. 4 maj er der Svarrer's Tropehandel på Tobakken i Esbjerg denne gang med Viggo Sommer som gæst. Og som musikalske gæster saxofonist Niels Mathiasen og Thomas Sejthen på kontrabas. Jeg agerer vært og vi satser på en hyggelig aften med musik og komik og på helt og aldeles slap line.

 

28.04.2011

Det gik så glimrende i Tivoli Teatret i marts, at vi udgiver det. Vi havde nemlig luret muligheden og fik det optaget og derfor klipper, mixer og trykker vi nu en live plade, og satser på at udgive den til efteråret. Og her vil man så for første gang kunne erhverve sig optagelser af glorværdige hits, som ikke har været at finde på studiepladerne, da de ligesom har befundet sig bedst på en livescene. Så den glæder jeg mig meget til.

 

23.04.2011

Mek Pek og jeg er gået i forening over temaet rock'n'roll og comedy. 50'er rock'n'roll fremført på gulvbas, jazzguitar og Rasmus Stenholm syder igennem på hammondorgelet. Eviggyldige evergreens plus hvad der kunne gå under betegnelsen humoristisk rock. Vi besøger pt. Kulturministeriet i Ebeltoft 23 sep, Paletten i Viborg 1. okt., Musik i Rønde 7. okt. og der skal nok komme flere til.

 

14.04.2011

Og så et lidt længere sammendrag fra showet i Tivoli Teatret. Se det her

 

26.03.11

Så fik jeg klippet et kort sammenklip fra Tivoli Teatret- og indtil jeg finder ud af hvordan hulen man indlejrer fra youtube, så kan det ses via dette link: www.youtube.com/watch. Og flere klip fra sammen aften følger snarest.

 

13.03.11

Tak til publikum, orkester, teknikere og tivolicrew for en SKØN aften i Tivoli Teatret. Det gentager vi til næste år :)

 

23.02.11

Så nærmer vi os en lattervækkende aften i Mellerup Forsamlingshus. Det er d. 26/2 og vi optræder kl. 19.30.

 

15.01.2011

Så er billetterne sat til salg i Tivoli Teatret i Århus. Vi glæder os, det bliver en skøn aften :) Se nærmere her .

 

 

JAN SVARRER & ORKESTER.

10 marts 2011 kl. 20.00. Tivoli Teatret, Århus

Billetpris kr. 135. Billetpris med teaterplatte kr. 293.

Grupperabat på kr. 30 pr. billet ved køb af 10 stk. eller flere.

Billet: www.aarhusbilletten.dk / 70 20 20 96

Adresse: Tivoli Teatret - Tivoli Friheden, Skovbrynet 5, 8000 Århus C

Tivoli Teatret har egen indgang midt på Skovbrynet til venstre for hovedindgangen.

 

10.01.2011

Vi kommer til Mellerup og vi glæder os :) Det er Jan Svarrer med pianist, 26/2 Mellerup Forsamlingshus. ved Randers.

 

03.01.2011

Godt nytår!

 

14.12.2010

Vi turnerer lidt rundt i landet næste år, altså mig med orkester Pt. er Tivoli Teatret i Århus, Esbjerg og Hadsten Højskole i kalenderen :)

 

05.12 2010

7. dec. er der atter Svarrer's Tropehandel på Tobakken i Esbjerg - efterhånden et must for et trofast publikum, der slet ikke kan undvære denne dosis fuldkommen gakket underholdning. Gæsten er denne gang Farshad Kholghi, skuespiller, forfatter, debattør, foredragsholder, klummeskribent og meget mere.

 

05.10.10

Ugerne går med lukkede arrangementer og glade mennesker :)

 

21.09.10

Svarrer's Tropehandel på Tobakken idag kl. 20. Mek Pek er gæst og vi spiller rock'n'roll hele aftenen!!

 

01.09.10

Skal henlede opmærksomheden på, at der påny er Svarrer By Night på tirsdag 7/9 kl. 20 på Tivoli Teatret i Friheden. Gæsten er skuespiller Flemming Jensen, bag klaveret sitter Kristian Fogh - og minsandten om ikke Anders Errboe kigger forbi med bassen.

 

01.09.10

Glemte at skrive at der 29 og 30 august var der Monkey Class på Café Castenskiold - løssluppen underholdning uden garantier andet end vi kommer fra A til B. Igen forrygende morsomt at være med til. Arrangeret af d'herrer tekstforfatter Vase/Fuglsang samt Peter Skoven fra Café Castenskiold og på scenen over to dage hvad jeg lige husker Jacob Haugaard, Peder Dalsgaard, Marie Frank, Niels Ellegaard, Henrik Krogh, Andreas Bo, Søren Pilmark og undertegnede. Simpelthen fjong :) Skal nok sige til en ordentlig tid en anden gang.

 

29.08.10

Showet i København 31/8 + det med Bramsen, Amstrup & Svarrer 1/9 under Zulucomedy festival har vi desværre måtte aflyse. Øvøv..!

 

10.08.10

Så kom der æændelig lidt video på siden her, nemlig en såkaldt teaser. Det er

Kristian Fogh bag klaveret.

 

 

 

22.06.10

Det er med megen glæde det nu kan kundgøres, at nyudgivelsen "Åh baby hvad med os to?" endelig kan erhverves. GÅ TIL BUTIK

 

16.06.10

Nyudgivelsen ÅH BABY HVAD MED OS TO? der som bekendt skulle udkomme torsdag 17 juni er beklageligvis forsinket fra trykkeriet - MEN kommer inden få dage, hvorefter den til gengæld kan erhverves overalt og også her på siden :)

 

Tilmeld dig eventuelt NYHEDSBREVET, så får du fluks besked!

 

10.06.2010

Der er soloforestilling med Jan Svarrer, akkompagneret af Kristian Fogh i København under Zulu comedy festival på Huset i Magstræde. Læs mere her . Vi glæder os.

 

04.06.10

Og lige i tiden drager undertegnede rundt og optræder ved diverse lukkede arrangementer. Og det skam både hyggeligt og morsomt. Pladen udkommer stadig 17. juni, den er snart trykt og kan erhverves via herværende hjemmeside.

 

17.05.10

Hør titelnummeret fra Jan Svarrer's nye plade "Åh baby hvad med os to?"

 

 

BJØRNEKSKINDSTÆPPET:

 

23.04.10

17. juni udgiver entertainer Jan Svarrer sit andet soloalbum, ÅH BABY HVAD MED OS TO? I Svarrers univers af vat- og havenisser, desperadoer og ægte romantikere, bliver tingene angrebet fra nye vinkler med så megen humor og selverkendelse, at ikke et øje er tørt. Første single Roadmovieblues er på banen

Læs mere her

 

15.04.10

Du kan iøvrigt tilmelde dig facebookgruppen "Jan Svarrer - en komiker" her

Vi kunne faktisk godt bruge lidt flere medlemmer...!

 

14.04.10

Så er den kommende plade indspillet og den bliver rigtig god - synes vi da selv. Den er påny jazzet og med tekster omhandlende livet fra de skæve vinkler. Nu mangler vi bare at finde ud af at få den trykt et sted. Den udkommer i juni og hedder "ÅH BABY HVAD MED OS TO?" - og det kan der jo være noget om.

 

14.04.10

Lørdag d. 17 april kan Sebastian Dorset & Jan Svarrer i skøn forening opleves på Ishøj Kulturcafé kl. 19.00.

 

07.04.10

Så er der påny show på slap line i form af Svarrer By Night på Tivoli Teatret i Århus. Det er tirsdag d. 13 april kl. 20.00. Denne gang med P4 værten fra Café Hack, Søren Dahl som gæst. Kristian Fogh er bag klaveret og vi glæder os.

 

15.03.10

Der er enmandscomedykoncert med undertegnede plus pianist Kristian Fogh på Randers Egnsteater nu på torsdag, fredag og lørdag, 18-20 marts. Showet er betitlet Snudebille Vaudeville - og vi glæder os meget.

 

15.03.10

Imorgen D. 16 marts er der Svarrer's Tropehandel på Tobakken i Esbjerg. Gæsterne er Jesper Klein og Anders Errboe. Jeg forventer ikke at få ét ord indført. Det bliver meget morsomt, og Gert er på klaver.

 

12.03.10

D. 13 marts forefindes komikertrio Bramsen, Amstrup & Svarrer alias Rubers Kapel påny på Cirkusfabrikken i Lindum. Vi glæder os som altid

 

25.02.10

I aften optræder komedianterne Sebastian Dorset og undertegnede på Remisen i Brande under den muntre titel Brilleaber.

 

25.02.10

Lørdag d. 6 marts slår d'herrer komikertrio Bramsen, Amstrup & Svarrer alias Rubers Kapel tøjlerne løs med båthorn, ukuleler og æbler på Tivoli Teatret i Århus. Det er klokken 20.00

 

12.02.10

Lørdag d. 27/2 er landets mest grinagtige Bramsen, Amstrup & Svarrer at finde i Musikhuset Esbjerg.

 

18.1109

Til januar starter (laangt om længe) indspilninger med undertegnede og UgleOrkestret af det nye album med den foreløbige titel Pæne Modne Mænd. Det glæder vi os til:o)

 

17.11.09

Gæsterne i Svarrer's Tropehandel 8. dec. - dvs. juleudgaven er Søren Hauch-Fausbøll, Harry Koch og Showkoret. Gert er med på klaver og måske vil der være Luciaoptag. Det bliver ganske enkelt uimodståeligt. Billetter kan erhverves her

 

26.10.09

Næstkommende Svarrer By Night på Tivoli Teatret i Århus er d. 26 nov. Gæsterne er Jesper Klein og Anders Errboe - og Kristian Fogh er som vanlig bag tangenterne. Ingen ved hvad aftenen vil bringe andet end at vi starter kl. 20 og slutter kl 22. Der kan som altid købes teaterplatte.

Billetter fås her

 

19.10.09

Og nu kan man høre eller downloade den fornøjelige "Alle De Frække Steder- sangen" af undertegnede her. Besøg også www.alledefraekkesteder.dk her

 

01.10.09

Og i morgen aften 2 okt. Brilleaber på Vejle Musikteater med d'herrer Sebastian Dorset og undertegnede.

 

18.09.2009

På tirsdag d. 22 september kl. 20.00 er der Svarrer's Tropehandel på Tobakken i Esbjerg. Gæsten er skuespiller Christian Damsgaard - en meget morsom mand, flittigt brugt i adskillige tv-programmer og revyer. Gert sitter på tangenterne og jeg forventer mig det værste. Vi glæder os :)

 

17.09.2009

I aften kl. 20.00 er der Svarrer By Night på Tivoli Teatret i Århus. Gæsterne er StoryEntertainers; Carsten Islington, Gravers Graversen og Henrik Strube. Bag klaveret sitter Kristian Fogh. OG i morgen er der Brilleaber, Sebastian Dorset og Jan Svarrer på Sløjfen i Hadsten. OG på lørdag har d'herrer Bramsen, Amstrup & Svarrer et af de lukkede arrangmenter som vi såmænd også går og laver. Så det kan man ikke komme ind og se. Øvøv. :)

 

28.08.09

Så var der Monkey Class på Mejlen i Århus. Løst, uforudsigeligt og vi-ser-hvad-der-sker-show og arrangeret af Vase/Fuglsang, Niels Ellegaard og Peter Skoven. DET var sjovt. Vi spillede fire gange og vi var bla. Jacob Haugaard, Victor Marcussen, Stine Hedrup, Finn Nørbygaard Claus Reiss på sækkepipe samt undertegnede :)

 

20.06.09

Så er det pludselig sommer. Der er lidt festivaler og noget værk. Én er ordførende direktør (dvs. konferencier) på Tunø Festival og Varde Open Air. Det bliver muntert. Fredag d. 27/6 er jeg med Sebastian Dorset og Rune Green på Kløften. Det er som en gammel elevfest. D. 22 juni er jeg i Tivoli Teatret med Trine Gadeberg og Dario Campeotto. Altsammen svært hyggeligt. Og ellers er der øl i haven.

 

11.05.09

Så er det på torsdag d. 14. maj hvor vi fortsætter med "Svarrer By Night" på Tivoli Teatret I Århus. Gæsterne er dennegang Nattergalen Viggo Sommer og den underskønne kvindekor Harperne. Bag klaveret sidder Kristian Fogh, der kan købes teaterplatte i restauranten og vi glæder os.

 

20.04.09

Imorgen d. 21 er der "Svarrer's Tropehandel" på Tobakken i Esbjerg. Gæsten er denne gang radioværten fra Café Hack på P4, Søren Dahl. Og det skal blive herligt skal det. Gert Jacobsen er ved klaveret, jeg er vært - og så er der ellers vanligt frit fald derfra.

 

14.04.09

Så er der ”Svarrer By Night" på torsdag d. 16 april kl. 20. Uhøjtidelige underholdningsaftener på det stemningsfyldte, gamle Tivoli Teater i Friheden. Her kan man komme som man er, få en øl og teaterplatte og opleve den ene uforudsigelige, musikalske, gakkede og morsomme aften efter den anden. Værten er komiker og entertainer Jan Svarrer, huspianisten er Kristian Fogh og disse to vil på en række torsdage præsentere en ny kendt gæst, som publikum kan opleve på slap line. Første gæst er Mek Pek, og han har lovet at medbringe sin gulvbas og med håret tilbage kaste sig over 50’ernes rock’n’roll. Og så er der såmænd en lille overraskelse også.

 

14.04.09

På fredag d. 17. april er Bramsen, Amstrup & Svarrer at finde på Remisen i Brande. Vi glæder os.

 

18.03 09

På lørdag d. 21 marts optræder komikertrio Bramsen, Amstrup & Svarrer på Hotel Pejsegaarden i Brædstrup. Det er i Jylland.

 

03.03.09

D'herrer Bramsen, Amstrup & Svarrer har i denne uge to forestillinger på det hæderkronede, gamle og stemningsfyldte Tivoli Teater. Det er d. 5. og 6. marts kl. 20.00. Billetter fås på www.aarhusbilletten.dk. Læs mere på www.bams.dk

 

26.02.09

Så er vi på den igen. Brilleaber, imorgen 27/2 på Kulturcafé Ludwig i Sorø. Sebastian Dorset og jeg påny i komik og frit fald.

 

20.02.09

Imorgen 21 feb. optræder Brilleaber i Biohuset i Galten. Og Brilleaber dækker altså over Sebastian Dorset og jeg, der med åben pande kaster os udi komik på slap line.

 

10.01.2009

Så er der er vi klar med "Svarrer By Night". Et show på slap line og med gæster på Tivoli Teatret i Friheden, Århus. Se mere her

 

09.01.2008

Os i Bramsen, Amstrup & Svarrer er blevet moderne og har oprettet en facebook-side, der vældig originalt hedder "Bramsen, Amstrup & Svarrer". Er du interesseret i at få noget at grine af, kan vi kun opfordrer dig til at tilmelde dig her.

 

08.01.2008

Godt nytår i øvrigt :-)

 

18.11.2008

Claus Pettersson og jeg har netop udgivet den humoristiske fotobog "Alle De Frække Steder". Af De Sorte Spejdere udnævnt til "Årets Mandelgave". :-) Med foto af Tobias Toyborg og forord af Niels Hausgaard. Se den omtalt her på siden under punktet "Og det andet.." eller klik ind på www.alledefreakkesteder.dk

 

04.11.2008

Gæsten i næstkommende Svarrer's Tropehandel på Tobakken d. 9 dec., bliver ingen ringere end den evigt aktuelle Flemming Jensen. Det ser vi frem til med glæde.

 

30.09.2008

Så er der sat dato for de næste shows i Århus med B.A.S. Det bliver vanen tro i Tivoli Teatret - d. 5 og 6 marts 2009. Vi kan kun opfordre til, at man allerede nu sætter skriver en dato bag hver øre. Billetsalget er endnu ikke åbnet - meeen det kommer...!

 

13.09.08

Sebastian Dorset og jeg er gået sammen om at turnere lidt rundt i landet på slap line. Det vil foregå under den rammende titel: Brilleaber. Se kalenderen for datoer.

 

11.09.08

16 sep. pipper fuglene atter i Tropehandlen. Gæsterne er dennegang ikke mindre end Las Vegas showet Nick the Dick and the Hasbeens. Og det er med Bjarne Henriksen, Henrik Thomsen, Anette Buonaventzen, Ole Bramsen, Henning Amstrup og undertegnede.

 

10.09.08

Bramsen, Amstrup & Svarrer har den glæde, at kunne meddele vor internationele kundekreds, at vi nu også kan optræde på engelsk. Vi har netop færdiggjort en internationaliseret version af showet, således at resten af verden nu langt om længe også kan være med.

 

23.08.08

Næh, og så fik B.A.S. roser i pressen gjorde vi:

 

"Bramsen, Amstrup & Svarrer leverer et formidabelt musikalsk comedy show. En kanonaften fuld af overraskelser og finesser. Drengene er gennemmusikalske og formår at kombinere humor med musik. De mestrer alle genrer, de forstår at sætte de musikalske kommaer, punktummer og udråbstegn, og Victor Borge har ikke levet forgæves."

Randers Amtsavis.

 

 

05.08.08

Om føje tid indleder B.A.S. forestillingsrækken på Randers Egnsteater med den fængslende titel: "Nu I Samfundstjeneste". Vi spiller fra 7.-9. aug. og igen fra 12.-16. aug. Der er stadig billetter at få, dog er enkelte dage udsolgt. Billetter bestilles på tlf.: 8710 1900

 

30.07.08

I morgen aften d. 31. juli spiller B.A.S. et sommershow - med hajer - på Kattegatcentret. Altsammen arrangeret af Kulturhuset Pavillionen, billetter fås samme sted på tlf.: 8632 1633

 

11.07.08

16. & 17. juli spiller B.A.S. to sommershows på Brundby Hotel på Samsø. Billetter fås på tlf. 86 59 00 11

 

02.07.08

Nu venter atter den glade ø, Tunø og dens festival - og mig som konferencier.

 

19.05.08

Verdens største John Cleese festival løber at stablen under Århus Festuge. Og jeg har rodet mig ind i at skulle være vært for festivalens daglige natkaberét.

 

17.05.08

De Røde Heste er at finde på årets Jelling Musikfestival.

 

12.05.2008

I de sidste par måneder har d'herrer BRAMSEN, AMSTRUP & SVARRER, rodet rundt på landevejene og spillet en del af de nok så omsiggribende lukkede arrangementer. Og nu nærmer sommeren sig og vi skal snart til at drikke øl i haven.

 

15.04.08

Der er atter kuk i Tropehandlen. Aftenens gæst er ingen ringere end revydirektør Leif Maibom.

 

21.02.2008

D. 28 marts har jeg fornøjelsen af at være gæst hos The Storyentertainers, Carsten Islington, Gravsers Graversen og Henrik Strube. Det er på Park Café i Kbh. kl. 20.00

 

21.02.2008

Så er billetsalget i fuld sving til BRAMSEN, AMSTRUP & SVARRER's optræden i Tivoliteatret i Århus. Og det er jo hjembyen, så vi glæder os - og vi skal ha' en øl bagefter. Billetter fås på www.aarhusbilletten.dk

 

15.02.2008

BRAMSEN, AMSTRUP & SVARRER har indgået engagement på Randers Egsnteater. Spilleperioden er 7-8-9 august samt 12-13-14-15-16 august. Det ser vi frem til.

 

31. januar 08

Iaften indtager herværende komediegruppe B.A.S. Musikhuset Esbjerg. Det glæder vi os til. Og bagefter er der afterparty for alle celebrities, herunder Jans's forældre og noget familie.

 

04.12.07

11/12 er der atter liv i Tropehandlen. Aftenens muntre og mundrette gæst er Sebastian Dorset.

 

03.12.07

28. marts 2008 optræder B.A.S. på Tivoli Teatret i Århus. Billetter fås på www.aarhusbilletten.dk

 

06.11.07

D. 8. - 10. nov. er B.A.S. at finde på Odense Teater, hvor d'herrer spiller  fire udsolgte forestillinger.

 

29.10.07

Så er billetsalget åbnet til et latterbrøl af en aften i Esbjerg. Nemlig BRAMSEN, AMSTRUP & SVARRER i Esbjerg Musikhus, Store Sal. Det er d. 31 januar 2008. Billetter fås på www.mhe.dk 

 

22.10.07

D'herrer komikere i B.A.S optræder på kulturhuset CirkusFrabrikken i Lindum fredag d. 26 okt.